Sunshine Vibe Top Dansk Opskrift
55,00 kr.
Beskrivelse af Sunshine Vibe Top
Sunshine Vibe Top er strikket nedefra og op på pind 4. Der strikkes i 2 tråde, så farveovergangene kan fades og laves mere eller mindre tydelige. Midt på brystet lukkes af til ærmer, hvorefter for- og bagstykket strikkes hver for sig. Toppen har en dyb V-udskæring. Til slut laves en I-cordkant i både V-halsen og ærmegabene.
Valg af størrelse Str. (1) 2 (3) 4 (5) 6 (7)
Sunshine Vibe Top er designet til at sidde til og giver sig i brug. Du skal derfor måle dig selv og vælge størrelse ud fra dit brystmål (eller det bredeste sted på din overkrop).
Garnalternativer: Sunshine Vibe Top strikkes med to tråde. På den måde, kan man udskifte en tråd ad gangen og derved lave blide farveovergange. Du skal bruge 5 farver i alt for at opnå farveovergangene på Sunshine Vibe Top. Du kan vælge at strikke i en tråd af hver kvalitet eller 2 tråde af sammen kvalitet. Der er forskellige farvemuligheder blandt de forskellige kvaliteter og resultatet bliver også forskelligt afhængig af om du vælger at strikke i bambus, bomuld eller hør. Gør det, der passer dig.
Garnalternativer fra Cewec:
Bamboo Jazz 50% bambus og 50% bomuld 50g/132m OG Jeans 100% recycled Jeans 50g/155m.
Garnalternativer fra BC garn:
Alba 100% bomuld 50g/160m OG Lino 100% hør 50g/150m.
(1) | 2 | (3) | 4 | (5) | 6 | (7) | |
Brystmål i cm | 80-90 | 90-100 | 100-110 | 110-120 | 120-130 | 130-140 | 140-150 |
Længde i cm målt fra skulder | 52 | 53 | 54 | 58 | 62 | 64 | 66 |
Garnforbrug i meter i alt | 960 | 960 | 1100 | 1100 | 1280 | 1320 | 1330 |
Garnforbrug i alt Bamboo Jazz | 8 nøgler
400 g |
8 nøgler
400 g |
9 nøgler
450 g |
9 nøgler
450 g |
10 nøgler
500 g |
10 nøgler
500 g |
11 nøgler
550 g |
Farve 1 i meter | 440 | 440 | 550 | 550 | 660 | 660 | 660 |
Farve 2 i meter | 110 | 110 | 110 | 110 | 140 | 150 | 150 |
Farve 3 i meter | 110 | 110 | 110 | 110 | 110 | 150 | 150 |
Farve 4 i meter | 80 | 80 | 80 | 80 | 80 | 80 | 90 |
Farve 5 i meter | 220 | 220 | 250 | 250 | 250 | 280 | 280 |
Farveskift på toppen:
Inddel dit garn efter farve med numre 1-5. Nr 1 er den farve, du vil have nederst (min er hot pink) og nr 5 er den øverste farve (min er lys lyserød). Nr 4 er den ensfarvede tynde stribe over brystet (min er orange). Nr 2 og 3 er de farver, som du fader med i striber op ad toppen (min nr. 2 er mellem lyserød og nr. 3 er meleret jeans fra Cewec).
- 2 tråde farve 1
- 1 tråd farve 1 + 1 tråd farve 2
- 1 tråd farve 2 + 1 tråd farve 3
- 1 tråd farve 3 + 1 tråd farve 4
- 2 tråde farve 4
- 1 tråd farve 3 + 1 tråd farve 4
- 1 tråd farve 2 + 1 tråd farve 3
- 1 tråd farve 3 + 1 tråd farve 5
- 2 tråde farve 5
Pinde: Rundpind 4 mm i 80-100 cm. Rundpind 3 mm i 80 cm.
Maskemarkører: 4 stk.
Strikkefasthed: 10 cm = 19 m på pind 4 glatstrik med 2 tråde af dit garnvalg.