Sunshine Vibe Top Dansk Opskrift

55,00 kr.

Beskrivelse af Sunshine Vibe Top

Sunshine Vibe Top er strikket nedefra og op på pind 4. Der strikkes i 2 tråde, så farveovergangene kan fades og laves mere eller mindre tydelige. Midt på brystet lukkes af til ærmer, hvorefter for- og bagstykket strikkes hver for sig. Toppen har en dyb V-udskæring. Til slut laves en I-cordkant i både V-halsen og ærmegabene.

Valg af størrelse Str. (1) 2 (3) 4 (5) 6 (7)

Sunshine Vibe Top er designet til at sidde til og giver sig i brug. Du skal derfor måle dig selv og vælge størrelse ud fra dit brystmål (eller det bredeste sted på din overkrop).

Garnalternativer: Sunshine Vibe Top strikkes med to tråde. På den måde, kan man udskifte en tråd ad gangen og derved lave blide farveovergange. Du skal bruge 5 farver i alt for at opnå farveovergangene på Sunshine Vibe Top. Du kan vælge at strikke i en tråd af hver kvalitet eller 2 tråde af sammen kvalitet. Der er forskellige farvemuligheder blandt de forskellige kvaliteter og resultatet bliver også forskelligt afhængig af om du vælger at strikke i bambus, bomuld eller hør. Gør det, der passer dig.

Garnalternativer fra Cewec:

Bamboo Jazz 50% bambus og 50% bomuld 50g/132m OG Jeans 100% recycled Jeans 50g/155m.

Garnalternativer fra BC garn: 

Alba 100% bomuld 50g/160m OG Lino 100% hør 50g/150m.

(1) 2 (3) 4 (5) 6 (7)
Brystmål i cm 80-90 90-100 100-110 110-120 120-130 130-140 140-150
Længde i cm målt fra skulder 52 53 54 58 62 64 66
Garnforbrug i meter i alt 960 960 1100 1100 1280 1320 1330
Garnforbrug i alt Bamboo Jazz 8 nøgler

400 g

8 nøgler

400 g

9 nøgler

450 g

9 nøgler

450 g

10 nøgler

500 g

10 nøgler

500 g

11 nøgler

550 g

Farve 1 i meter 440 440 550 550 660 660 660
Farve 2 i meter 110 110 110 110 140 150 150
Farve 3 i meter 110 110 110 110 110 150 150
Farve 4 i meter 80 80 80 80 80 80 90
Farve 5 i meter 220 220 250 250 250 280 280

 

Farveskift på toppen:

Inddel dit garn efter farve med numre 1-5. Nr 1 er den farve, du vil have nederst (min er hot pink) og nr 5 er den øverste farve (min er lys lyserød). Nr 4 er den ensfarvede tynde stribe over brystet (min er orange). Nr 2 og 3 er de farver, som du fader med i striber op ad toppen (min nr. 2 er mellem lyserød og nr. 3 er meleret jeans fra Cewec).

  1. 2 tråde farve 1
  2. 1 tråd farve 1 + 1 tråd farve 2 
  3. 1 tråd farve 2 + 1 tråd farve 3
  4. 1 tråd farve 3 + 1 tråd farve 4
  5. 2 tråde farve 4
  6. 1 tråd farve 3 + 1 tråd farve 4
  7. 1 tråd farve 2 + 1 tråd farve 3
  8. 1 tråd farve 3 + 1 tråd farve 5
  9. 2 tråde farve 5

Pinde: Rundpind 4 mm i 80-100 cm. Rundpind 3 mm i 80 cm.

Maskemarkører: 4 stk. 

Strikkefasthed: 10 cm = 19 m på pind 4 glatstrik med 2 tråde af dit garnvalg. 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *