Freestylevibe Slipover Dansk Opskrift
55,00 kr.
Beskrivelse: Freestylevibe slipover er strikket nedefra og op på rundpind 9 og er monteringsfri. Først strikkes ribkant i drejet ret på pind 8 og derefter retstrik med fairislemønster i restegarn på pind 9. Mønsteret strikkes efter diagram. Efter at have strikket kroppen nedefra og op til ærmegab, deles kroppen op i for- og bagstykke, som strikkes færdig hver for sig. På forstykket formes en V-hals med indtagninger. På bagstykket strikkes to smileys efter diagram. Der strikkes ribkant i drejet ret i både hals og ærmegab.
Garnforslag: Bundfarven strikkes af 2 tråde: 1 tråd Børstet Uld fra Hjertegarn (50 gr. = 150 m), OG 1 tråd håndfarvet Chunky Alpaka fra Knityourvibe (50 gr. = 140 m) ELLER 1 tråd Drops Melody (50 gr. = 140 m).
Mønsteret strikkes i restegarn. Løbelængde 50 gram = 140/150 m. Strik evt. med dobbelt eller trippel tråd, for at opnå strikkefasthed.
Strikkefasthed: 10 x 10 cm = 11 m x 16 p glatstrik på pind 9.
Pinde: Rundpind 8 mm og 9 mm 80 cm. Rundpind 8 mm 20 cm.
Valg af størrelse: (1) 2 (3) 4 (5) 6 (7) Freestylevibe slipover skal ikke have et stort bevægelsesrum eller postitive ease. Slipoveren er relativt tyk og den bliver for voldsom, hvis den også er oversize. Det vil sige, du skal måle dig selv rundt om brystet eller det bredeste sted på din overkrop og vælge den størrelse, som indeholder dit brystmål. Hvis du som mig måler 104-7 cm i brystmål lidt afhængig af kampform og bh-valg :-), så skal du vælge en str. 4. Hvis du ligger mellem to størrelser, så vælg den mindste, da slipoveren vokser lidt i brug.
(1) | 2 | (3) | 4 | (5) | 6 | (7) | |
Brystmål i cm | 80-90 | 90-95 | 95-100 | 100-110 | 110-120 | 120-130 | 130-140 |
Længde i cm målt fra skulder | 56 | 57 | 58 | 58 | 58 | 58 | 58 |
Restegarn 50 gram = 145 m ca. | 90 | 100 | 100 | 100 | 110 | 110 | 110 |
OG | |||||||
Børstet Uld fra Hjertegarn i gram | 90 | 100 | 110 | 120 | 150 | 160 | 170 |
OG | |||||||
Chunky Alpaka fra Knit Your Vibe i gram | 80 | 100 | 110 | 120 | 150 | 160 | 170 |
ELLER | |||||||
Drops Melody i gram | 80 | 100 | 110 | 120 | 150 | 160 | 170 |