Mega Vibe Sweater – Dansk Strikkeopskrift
60,00 kr.
Billede 1-4: Mega Vibe Sweater strikket i 3 tråde hhv. 1 tråd Önling no 10 silkmohair i farven 80 White og 2 tråde Önling no 4 økologisk merino farven Warm Grey.
Billede 5: Mega Vibe Sweater strikket i Desire farve 80 fra Wool Addicts Lang Yarns.
Billede 6-7: Mega Vibe Sweater strikket i Desire farve 128 fra Wool Addicts Lang Yarns.
Beskrivelse af Mega Vibe Sweater
Mega Vibe Sweater er strikket oppefra og ned i glatstrik med dobbeltstrikket saddelskulder og monteringsfri pufærmer. Dobbeltstrikken i skulderen sikrer, at puffet bliver siddende oven på skulderen og ikke glider ned. Efter bærestykket er strikket, deles til ærmer, hvorefter krop og ærmer strikkes færdige separat. Kroppen og ærmerne strikkes rundt i glatstrik. Ærmet prydes af et wienerlæg efter skulderpartiet. Både krop og ærmer afsluttes med ribkanter.
Mega Vibe Sweater kan strikkes i 1 tråd mega mohair, så den bliver fluffy og varm. Eller i 3 tynde tråde blandet merino, silke og mohair. Herved bliver den mindre varm og let gennemsigtig.
Valg af størrelse
Mega Vibe Sweater er designet til at have et bevægelsesrum på 5-15 cm. Hvis du er i tvivl om størrelsen, så gå en størrelse ned. Du skal måle dig selv og vælge størrelse ud fra dit brystmål. Dvs. den størrelse, som dit mål ligger indenfor.
(XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL)
Brystmål i cm: (80-85) 85-90 (90-95) 95-100 (100-105) 105-110 (110-120) 120-130 (130-140)
Overvidde i cm: (93) 98 (106) 109 (116) 124 (127) 138 (147)
Længde i cm målt fra skulder (51) 52 (53) 54 (55) 56 (57) 58 (59)
Ærmelængde fra ærmegabet til aflukningskanten (47) 47 (46) 46 (45) 45 (44) 44 (43)
Garn: Mega Vibe Sweater strikkes med 1 eller 3 tråde:
1 tråd:
Desire: 82% Super kid mohair, 15% ren ny uld, 3% polyamid, 50 g/95 m, fra Wool Addicts Lang Yarns.
Desire i gram (250) 300 (300) 350 (350) 350 (400) 450 (500)
3 tråde:
1 tråd: Önling no 4: 100% økologisk merino, 50 g/195 m, fra Önling.
2 tråde: Önling no 10: 70% super kid mohair, 30% silke, 25 g/210 m, fra Önling.
Önling no 4 i gram (200) 200 (200) 250 (300) 350 (400) 500 (500)
Önling no 10 i gram (100) 100 (100) 125 (150) 175 (200) 200 (225)
Pinde: OBS! Vær opmærksom på, at du skal vælge pindestørrelse afhængig af hvilket garn, du strikker i.
Rundpind 7 mm i 40 og 80 cm, hvis du strikker i Desire.
Rundpind 9 mm i 40 og 80 cm, hvis du strikker med 3 tråde hhv. 2 no 10 & 1 no 4.
Rundpind 6 mm i 80 cm til rib uanset garn på kroppen.
Strømpepinde 6 mm, hvis du ikke ønsker at bruge magic loop teknik, når du strikker ærmer.
Maskemarkører: 6 stk.
Strikkefasthed EFTER VASK:
10 cm x 10 cm = 11 m x 15 pinde på pind 7 med Desire i glatstrik.
= 11 m x 15 pinde på pind 9 med 3 tråde hhv. 2 no 10 & 1 no 4. i glatstrik.
Ikke alle har samme strikkefasthed. Disse pindestørrelser er vejledende. Husk at lave en strikkeprøve.