Sailor Vibe Sweater Dansk Opskrift
55,00 kr.
Beskrivelse af Sailor Vibe Sweater
Sailor Vibe Sweater er strikket oppefra og ned i retriller med raglanudtaginger og striber. Der strikkes først en krave i dobbeltrib og herefter vendepinde til at forme halsen. Bærestykket på sweateren strikkes frem og tilbage. Der strikkes en glatstrikket stribe ned mellem tre af raglanudtagninger. Den fjerde raglanudtagning er åben og der strikkes efterfølgende en knapstolpe der. Midt på brystet deles til ærmer, hvorefter kroppen samles. Herefter strikkes ærmer og krop rundt separat. De glatstrikkede striber fra raglanudtagningerne fortsætter ned i hver side på kroppen og under ærmerne. Der strikkes striber med to forskellige farver på hele sweateren samt dobbeltrib på alle ribkanter.
Billederne af Sailor Vibe Sweater
Der er 2 forskellige versioner af Sailor Vibe Sweater på billederne. De første 5 billeder viser en version med hvide striber, der er strikket i Amira bomuld. Bomuldssweateren er strikket i størrelsen, som opskriften angiver. Det vil sige med brystmål 100 cm er der strikket str. 4, som er 95-100 cm og overvidde 106 cm. De sidste 5 billeder viser en sweater med beige striber, der strikket i uld og er oversize. Det vil sige til brystmål 100 cm er strikket str. 5, som er 100-110 cm og overvidde 116 cm.
Valg af størrelse (1) 2 (3) 4 (5) 6 (7) 8
Sailor Vibe sweater er strikket i retriller, som giver sig 7-10% ved vask og brug. Derfor er det vigtigt ikke at vælge for stor en størrelse. Designet er lavet til at have et bevægelsesrum på 5-15 cm. Du skal derfor måle dig selv og vælge størrelse ud fra dit brystmål (eller det bredeste sted på din overkrop). Du skal vælge den størrelse, som dit mål ligger indenfor. Hvis du er i tvivl om størrelse, så gå en størrelse ned.
Størrelse i cm: (1) 80-85, 2 85-90, (3) 90-95, 4 95-100, (5) 100-110, 6 110-120, (7) 120-130, 8 130-140
Overvidde i cm (91), 96, (101), 106, (116), 126, (136), 146
Længde i cm målt fra skulder: (54) 54 (54) 54 (58) 58 (58) 58
Ærmelængde fra ærmegabet til aflukningskanten: 40
Striber i to forskellige farver. På de Sailor Vibe Sweatre, som er vist på billederne, er alle ribkanter og smalle striber strikket i farven navy (farve 1). De brede striber er strikket i farven hvid/beige (farve 2). Striberne formes af 4 pinde med farve 1, efterfulgt af 6 pinde med farve 2.
Pinde: Rundpind 5 mm i 40, 80, 120 cm. Strømpepinde 4 mm, hvis du ikke ønsker at bruge magic loop teknik, når du strikker ærmer. Rundpind 4 mm i 40, 80, 120 cm til ribkanter.
Maskemarkører: 9 stk.
Knapper: 9-10 stk til str. 1-4, 11 stk til str. 5-8.
Strikkefasthed: 10 cm x 10 cm = 16 m x 26 p på pind 5 i retriller i dit garnvalg.
Garnalternativer: Sailor Vibe Sweater strikkes med 1 tråd.
Amira fra Lang Yarns 50g/100m, 93% bomuld og 7% Nylon.
Eller
Carpe Diem fra Lang Yarns 50g/90m, 70% merino ekstra fine og 30% alpaka.
Garnforbrug:
Amira fra Lang Yarns farve 1 i nøgler: (6) 6 (7) 7 (7) 7 (8) 8
Amira fra Lang Yarns farve 2 i nøgler: (5) 5 (6) 6 (6) 6 (8) 8
Carpe Diem fra Lang Yarns farve 1 i nøgler: (6) 7 (7) 7 (7) 7 (8) 9
Carpe Diem fra Lang Yarns farve 2 i nøgler: (5) 6 (6) 7 (7) 7 (8) 9