Skip to product information
1 of 7

Knit Your Vibe

Mega Vibe Sweater

Mega Vibe Sweater

Regular price 60,00 DKK
Regular price Sale price 60,00 DKK
Sale Sold out
Taxes included.
Quantity

Billeder: Den lyse version er strikket i 3 tråde fra Önling. Alle de andre er strikket i 1 tråd Desire fra Lang Yarns.

Beskrivelse af Mega Vibe Sweater Mega Vibe Sweater er strikket oppefra og ned i glatstrik med dobbeltstrikket saddelskulder og monteringsfri pufærmer. Dobbeltstrikken i skulderen sikrer, at puffet bliver siddende oven på skulderen og ikke glider ned. Efter bærestykket er strikket, deles til ærmer, hvorefter krop og ærmer strikkes færdige separat. Kroppen og ærmerne strikkes rundt i glatstrik. Ærmet prydes af et wienerlæg efter skulderpartiet. Både krop og ærmer afsluttes med ribkanter.

Mega Vibe Sweater kan strikkes i 1 tråd mega mohair, så den bliver fluffy og varm. Eller i 3 tynde tråde blandet merino, silke og mohair. Herved bliver den mindre varm og let gennemsigtig.

Valg af størrelse Mega Vibe Sweater er designet til at have et bevægelsesrum på 5-15 cm. Hvis du er i tvivl om størrelsen, så gå en størrelse ned. Du skal måle dig selv og vælge størrelse ud fra dit brystmål. Dvs. den størrelse, som dit mål ligger indenfor.

(XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL)

Svarende til dit brystmål i cm (80-85) 85-90 (90-95) 95-100 (100-105) 105-110 (110-120) 120-130 (130-140)

Overvidde i cm (93) 98 (106) 109 (116) 124 (127) 138 (147)

Længde i cm målt fra skulder (51) 52 (53) 54 (55) 56 (57) 58 (59)

Ærmelængde fra ærmegabet til aflukningskanten (47) 47 (46) 46 (45) 45 (44) 44 (43)

 

Mega Vibe Sweater strikkes med 1 eller 3 tråde:

1 tråd: Desire: 82% Super kid mohair, 15% ren ny uld, 3% polyamid, 50 g/95 m, fra Wool Addicts, Lang Yarns.

Forbrug i g: (250) 300 (300) 350 (350) 350 (400) 450 (500)

3 tråde:

1 tråd: Önling no 4: 100% økologisk merino, 50 g/195 m, fra Önling.

Forbrug i g: (200) 200 (200) 250 (300) 350 (400) 500 (500)

Sammen med

2 tråde: Önling no 10: 70% super kid mohair, 30% silke, 25 g/210 m, fra Önling.

Forbrug i g: (100) 100 (100) 125 (150) 175 (200) 200 (225)

 

Pinde: OBS! Vær opmærksom på, at du skal vælge pindestørrelse afhængig af hvilket garn, du strikker i.

Rundpind 7 mm i 40 og 80 cm, hvis du strikker i Desire.

Rundpind 9 mm i 40 og 80 cm, hvis du strikker med 3 tråde hhv. 2 no 10 & 1 no 4.

Rundpind 6 mm i 80 cm til rib uanset garn på kroppen.

Strømpepinde 6 mm, hvis du ikke ønsker at bruge magic loop teknik, når du strikker ærmer.

Maskemarkører: 6 stk.

Strikkefasthed EFTER VASK:

10 cm x 10 cm = 11 m x 15 pinde på pind 7 med Desire i glatstrik.

= 11 m x 15 pinde på pind 9 med 3 tråde hhv. 2 no 10 & 1 no 4. i glatstrik.

Ikke alle har samme strikkefasthed. Disse pindestørrelser er vejledende. Husk at lave en strikkeprøve.

View full details