Knit Your Vibe
Sailor Vibe Tee
Sailor Vibe Tee
Share
Couldn't load pickup availability
Billede 1 og 2: Sailor Vibe Tee er strikket i Amira farve beige 196 & lys blå 33 samt Oceania Seacell farve off white 02 begge kvaliteter fra Lang Yarns. Denne version har enkel hals.
Beskrivelse af Sailor Vibe Tee Sailor Vibe Tee er strikket oppefra og ned med raglanudtaginger. Nakken formes med vendepinde. Teen strikkes stribet med tre forskellige farver og to forskellige garntyper; en tyk og en tynd kvalitet. Striberne med den tynde garnkvalitet er gennemsigtige. Efter bærestykket er strikket, opdeles til ærmer og krop, hvorefter kroppen og ærmerne strikkes separat. T-shirten afsluttes med ribkant. Ærmerne strikkes lige ned og afsluttes ligeledes med en ribkant.
Valg af størrelse
Sailor Vibe Tee er designet til at have et bevægelsesrum på 3-17 cm og giver sig en del i brug. Du skal derfor måle dig selv og vælge størrelse ud fra dit brystmål.
(XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL)
Svarende til dit brystmål i cm (80-85) 85-90 (90-95) 95-100 (100-105) 105-110 (110-120) 120-130 (130-140)
Overvidde i cm (88) 94 (97) 103 (109) 116 (126) 137 (143)
Længde i cm målt fra skulder og ned (49) 49 (53) 54 (56) 56 (57) 57 (58)
Ærmelængde fra ærmegabet til aflukningskanten i cm 9
Garn: Sailor Vibe Tee strikkes skiftevis med tre forskellige farver samt to forskellige garnkvaliteter en tyk og en tynd kvalitet. Der strikkes med to farver nr 1 & 3 i den tykke og en nr 2 i den tynde kvalitet.
Garnalternativer:
Tykt garn: Amira, 93% bomuld, 7% nylon fra Lang Yarns, 50 g/100m.
Forbrug farve nr 1 i g: (100) 150 (150) 150 (150) 200 (200) 200 (250)
Forbrug farve nr 3 i g: (100) 100 (100) 100 (100) 150 (150) 150 (200)
OG
Tyndt garn:
Baby Cotton, 100 % bomuld fra Lang Yarns, 50g/180m.
Forbrug farve nr 2 i g: (50) 50 (50) 50 (100) 100 (100) 100 (100)
ELLER
Oceania, 70% bomuld, 30% seacell viskose fra Lang Yarns, 50 g/140m. Lang Yarns i g.
Forbrug farve nr 2 i g.: (50) 50 (50) 50 (100) 100 (100) 150 (150)
Pinde:
Rundpind 5,5 mm i 40 og 100 cm.
Rundpind 5 mm 40 og 80 cm til ribkant i halsen og nederst.
Maskemarkører: 8 stk.
Striber: Sailor Vibe Tee har striber formet med tre forskellige farver samt et tykt og et tyndt garn. Striberne formes med 2 omgange af det tykke garn i farve 1 (beige). Derefter 2 omgange af det tynde garn i farve 2 (off white) samt 2 omgange af det tykke garn i farve 3 (lys blå). Disse striber fortsætter hele t-shirten igennem på både krop og ærmer. Bemærk at striberne på ribkanterne er anderledes. Disse er beskrevet under ribkanter i opskriften.
Strikkefasthed: 10 cm x 10 cm = 14 m x 21 p på pind 5,5 mm glatstrik med striber i tykt og tyndt garn efter vask.
