Knit Your Vibe
Vertical Vibe Blouse
Vertical Vibe Blouse
Share
Couldn't load pickup availability
Den grå på de 3 første billeder er strikket i Double Kid Mohair fra Mohair by Canard i farven Grey Mélange 2101. Halsvariant 1 (rullekant, hulrække og dobbelt rib) samt lange ærmer.
Den brune er strikket i Norma fra Lang Yarns farve 268. Halsvariant 2 (ombukket dobbeltrib), lange ærmer.
Den lyse gule er strikket i Yak Sport fra A Knitters World i farven Sunny Day. Halsvariant 2 (ombukket dobbeltrib), lange ærmer.
Den mørkeblå er strikket i merino 120 fra Lang Yarns i farve Royal Blue. 3/4-dele ærmer.
Vertical Vibe Bluse strikkes oppefra og ned med saddelskulder-konstruktion, dobbelte ribpaneler og glatstrikkede partier. Halskanten strikkes i dobbelt rib. Efter halskanten deles arbejdet til skuldre, forstykke og bagstykke. De dobbelte ribpaneler fortsætter hen over skuldrene og ned over brystet.
Der strikkes vendepinde i nakken for at forme halsudskæringen og give en god pasform.
Når skuldre og vendepinde er strikket, deles arbejdet til ærmer, og krop og ærmer strikkes hver for sig. Kroppen strikkes først frem og tilbage til for- og bagstykke og samles derefter og strikkes rundt.
Ærmerne samles op og strikkes rundt med en lodret ribstribe, der fortsætter fra skulderen. Ærmerne kan strikkes enten i ¾-længde eller fuld længde – den lange version har en let vidde forneden. Både krop og ærmer afsluttes med dobbelt rib, hulrække og rullekant.
Størrelsesvalg
Vertical Vibe Bluse har et bevægelsesrum på –3 til +7 cm for størrelser XS–2XL, og +5 til +15 cm for størrelser 3XL–5XL. Mål dit brystomfang, og vælg den størrelse, der ligger tættest på dit faktiske mål.
Brystmål (cm): (80–85) 85–90 (90–95) 95–100 (100–105) 105–110 (110–120) 120–130 (130–140)
Færdigt brystmål (cm): (85) 89 (95) 100 (105) 111 (125) 135 (145)
Længde fra skulder (cm): (55) 56 (56) 60 (60) 62 (63) 63 (64)
Garn: Blusen strikkes med 1 tråd af ét af følgende garner:
1. White Yak Sport – 50% yak / 50% silke, 100 g = 330 m (A Knitter’s World).
Garnforbrug i gram: (300) 300 (300) 400 (400) 500 (500) 600 (600).
2. Double Kid Mohair – 65% kid mohair / 35% merinould, 50 g = 175 m (Mohair by Canard).
Garnforbrug i gram: (300) 300 (300) 400 (400) 500 (500) 600 (600).
3. Merino 120 – 100% superwash merinould, 50 g = 120 m (Lang Yarns).
Garnforbrug i gram: (500) 550 (550) 600 (650) 700 (750) 800 (850).
4. Norma – 55% bomuld / 35% modal / 10% viskose, 25 g = 115 m (Lang Yarns).
Garnforbrug i gram: (400) 450 (450) 500 (600) 650 (700) 750 (800).
5. Önling No 4 – 100% økologisk merinould, 50 g = 200 m (Önling).
Garnforbrug i gram: (250) 300 (300) 350 (400) 400 (450) 500 (550).
Pinde
Rundpind (3,5) eller (4) mm, 80 cm.
Strømpepinde (3,5) mm, hvis du ikke bruger Magic Loop til halskant og ærmer.
Maskemarkører: 6 stk.
Strikkefasthed (efter vask): 10 × 10 cm = (22 m × 32 pinde) på pind (3,5) mm i både mønster og glatstrik.
Bemærk: Blusen strikkes i en kombination af dobbelt rib og glatstrik, som før vask har forskellig strikkefasthed. Det betyder, at blusen kan krølle lidt ved skuldrene og på ryggen ved udtagningerne. Efter vask lægger maskerne sig og krøllerne retter sig ud.
Ved tørring kan du vælge at blokke ribben, så den matcher glatstrikkens fasthed, men der vil stadig være en naturlig forskel mellem de brede ribpaneler foran og de glatstrikkede flader. Prøven på billedet er ikke blokket.
